• (70605800)

Hvad er en hjertestarter?

Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, genopladelig eller med udskiftelige batterier som skal betjenes manuelt.

Hvad er en hjertestarter

Hvad er en hjertestarter?
Hjertestarteren er en transportabel, batteridrevet maskine, genopladelig eller med udskiftelige batterier som skal betjenes manuelt.
Hjertestarteren kan ved at afgive et elektrisk stød få et hjerte, som er holdt op med pumpe blod rundt i kroppen til at pumpe normalt igen.
Den benævnes også en defibrillator eller en AED (Automatisk-Extern-Defibrillator).
Hjertestarteren er simpel og pædagogisk opbygget og er let at bruge.

Der findes mange typer af hjertestartere på markedet. under produkter kan du se et udpluk af dem.

Hvad kan en hjertestarter?

  • Hjertestarteren kan læse via sine elektroder om der skal gives elektrisk stød.
  • Hjertestarteren afgiver stød ved tryk på en knap. Manuelt eller automatisk.
  • Hjertestarteren giver trinvis instruktion til førstehjælperen gennem dansk tale.
  • Nogle hjertestartere instruerer i at give kunstigt åndedræt og hjertemassage, såfremt det ønskes af førstehjælperen. Andre hjertestartere kan vejlede i dybde og hastighed af hjertemassage.

Hvem må bruge hjertestarteren?
Alle må bruge og betjene en hjertestarter i Danmark. Brug af hjertestarter sammenlignes med livreddende førstehjælp og er man i stand til at give livreddende førstehjælp, kan man også trygt og effektivt betjene en hjertestarter.

Hvornår gavner hjertestarteren?
Hjertestarteren gavner, når hjælpen ydes hurtigt, og hjertestoppet er stødbart.

Tiden er vigtig!
Det er tiden det handler om, når en person falder om med hjertestop. Hjertets elektriske aktivitet ændres og der opstår et kaos af elektriske signaler i hjertet, dette kaos aftager hurtigt 7-10% pr. minut for til slut helt at ophøre. Er der ikke længere elektrisk aktivitet i hjertet, kan det ikke sættes igang igen med hjertestarteren. Det er derfor at hjertestarterne bør udplaceres på udvalgte steder hvor mange mennesker mødes. Det er tiden fra hjertestoppet indtræder til stødet på hjertet afgives der gør den store forskel i overlevelse ved hjertestop. I Danmark ligge overlevelsen på 13% ved hjertestop, men overlevelse helt op over 50 procent kan opnås med tidligt stød på hjertet.

Er der et stødbart hjertestop?
Ved nogle hjertestop opstår der elektrisk kaos i hjertets styringssystem (VT eller VF) og den normale pumpefunktion ophører. For at få hjertet til at pumpe normalt og effektivt igen, må det elektriske kaos nulstilles med elektrisk stød.

Der kan opstå forskellige typer elektrisk kaos i et hjerte. Kun ved bestemte elektriske mønstre. stødbare hjerterytmer (VT-VF)
nytter det at give stød. Hjertestarteren læser, om hjerterytmen er stødbar og afgør, om der skal gives stød. Selvom det er muligt at støde, er det ikke altid, at den tilskadekomne kan genoplives.

Medicinsk behandling
I de tilfælde, hvor hjertestarteren ikke vil give stød, kan patienten muligvis alligevel reddes af professionelle redningsfolk, som gennem behandling med medicin kan skabe en stødbar rytme. Det er derfor meget vigtigt ikke at opgive et redningsforsøg, selvom hjertestarteren ikke finder en stødbar rytme!

Fortsæt altid med hjertemassage og kunstigt åndedræt til ambulancen når frem.

Hvilken virkning har hjertestarteren på hjertet?
Hjertestarteren læser via et par elektroder hjertets elektriske aktivitet. Ved hjertestop er der kaos i den elektriske aktivitet. Hjertestarteren kan afgive et stød gennem elektroderne og dermed nulstille kaos. Hjertet har herefter mulighed for at overtage styringen igen og atter begynde at pumpe blodet rundt i kroppen. Hjertestoppet er behandlet - og der er atter hjertefunktion.

Hvordan fungerer hjertet?
Hjertet er en muskel, som består af fire kamre. 2 forkamre og 2 hovedkamre. Hjertekamrene fungerer som pumper, der transporterer blodet rundt til kroppens livsvigtige organer, eksempelvis lunger, hjerne, nyrer og hjertet selv. For at koordinere hjertekamrenes pumpefunktion er det nødvendigt med en overordnet styring, den overordnet styring sker via. 2 knuder der sidder i hjertet. Sinus knuden og AV knuden.

Sinus knuden og AV knuden sender elektriske impulser gennem hjertet i et ledningssystem. Det er udbredelsen af disse elektriske impulser, der sørger for at hjertet pumper effektivt.

Hvad forårsager et hjertestop?
Der kan være forskellige grunde til, at et hjerte ophører med at pumpe på normal vis. Der kan opstå sygdom i de celler som udsender de elektriske impulser, eller der kan pludselig udsendes et ekstra elektrisk signal fra et unormalt sted i hjertet. Eller en del af hjertets elektriske ledningssystem kan beskadiges i forbindelse med en blodprop. På den måde opstår der elektrisk kaos  når hjertet ikke bliver tilført ilt pga. blodproppen. Det elektriske kaos medfører hjertestop (ophør af normal pumpe funktion)

Elektriske hjerterytmer
Det elektriske kaos, som opstår i hjertet under hjertestop, kan have forskellige mønstre. Ved nogle mønstre er der mulighed for at genoprette ro og orden og få hjertet til at pumpe igen (VT og VF) Men der skal handles hurtigt for efterhånden som tiden går, forsvinder det elektriske kaos, og hjertet dør.

Brug hjertestarteren!
Det er Førstehjælperen med hjertestarteren der gør en forskel. Brug den hvis det er nødvendigt. Og gør en forskel!

SE ALLE SAFETYGROUPS TILBUD



Læs mere

LÆS OM UDDANNELSE HER



Læs mere

DET SIGER VORES KUNDER



Læs mere
Top