En eftermiddag i maj 2009 falder en 62-årig mand pludselig om med hjertestop under en fodboldkamp, heldigvis er der en læge tilstede på fodboldholdet og han begynder at give den 62-årige mand hjerte-lunge-redning, samtidig bliver der tilkaldt en amulance - en af tilskuerne, en 15-årig dreng råber, at han ved at der hænger en hjertestarter i Spektrum Odder, så den bliver han sendt ned efter. Der går ca. 6-8 minutter før hjertestarteren er fremme ved den 62-årige mand, i den tid har den 62-årige mand modtaget hjerte-lunge-redning. Elektroderne fra hjertestarteren bliver sat på den 62-årige mand, hjertestarteren vælger at give et stød og det får blodet til at pumpe rundt i kroppen på den 62-årige mands krop igen og han kommer til bevidsthed.
Først efter 15 min. er ambulancen fremme og den 62-årige mand bliver kørt til Skejby Sygehus.