Hjertestop ved et festarrangement i Gigantium

En kvinde på 66 år får hjertestop til et festarrangement i Gigantiums hal. En af deltagerne til festen, som lige er blevet uddannet i førstehjælp træder hurtigt til og yder hjerte-lunge-redning. Der bliver ringet 1-1-2 og tilkaldt en ambulance og råbt efter hjertestarteren.

En af teknikerne i Gigantium er fremme med hjertestarteren ved den 66-årige kvinde ca. 2-3 min. efter hun har fået hjertestop. Hjertestarteren analyserer og giver kvinden 1 stød og den 66-årige kvinde kommer til bevidsthed og får vejrtrækning igen. Ambulancen er fremme ved Gigantium 6 min. efter de blev kontaktet.

Efterfølgende har SafetyGroup fået af vide at kvinden overlevede hjertestoppet og at hun efter omstændighederne har det godt.

 

Safety Group ApS | Kystparken 31, 1 th | DK-4400 Kalundborg | Telefon: (+45) 40 71 75 08
Udviklet af Valeo.dk