9-årig pige overlever hjertestop

En aften i Ebeltoft Fritidscenter, får en 9-årig pige pludselig hjertestop under hendes dykkertræning.

Meget hurtigt får 3 omkringværende reddet den lille pige op af vandet og går staks igang med hjerte-lunge-redning på hende. En anden person løber efter den hjertestarter de har hængende i Ebeltoft Idrætscenter, imens en tredje får ringet 1-1-2 og tilkaldt en ambulance.

Hjertestarteren er fremme ved pigen halvandet minut efter, at hun er blevet hevet op af vandet. Elektroderne bliver sat på pigen og hjertestarteren analyserer og vælger at støde 1 gang. Efter 5 min. er ambulancen fremme, på det tidspunkt er den 9-årige pige stadig ikke ved bevidsthed, men hun har vejrtrækning.

Pigen bliver indlagt på Skejby Sygehus. Hun bliver lagt i coma, men vågner op dagen efter og er helt sig selv igen.  

Hjertestarteren i Ebeltoft Fritidscenter er en, som TrygFonden har doneret. SafetyGroup har uddannet Ebeltoft Fritidscenters personale i brug af hjertestarteren.

Safety Group ApS | Kystparken 31, 1 th | DK-4400 Kalundborg | Telefon: (+45) 40 71 75 08
Udviklet af Valeo.dk