Hjertestarter og kollektiv indsats redder liv i Boldklubben 1893

D. 04-04-2011 bliver en 66-årig mand pludselig dårlig under en fodboldkamp og falder om med et hjertestop. 3 holdkammerater, giver straks hjerte-lunge-redning og der bliver ringet 1-1-2 og tilkaldt en ambulance.

Heldigvis har Boldklubben 1893 en hjertestarter hængende i Boldklubben. En ansat som er ved at vaske tøj i boldklubben, får et opkald om at hjertestarteren skal bruges på banerne med det samme, så han løber straks efter hjertestarteren og tager sin bil ned på banerne hvor den 66-årige mand er faldet om.

Hjertestarteren bliver hurtigt sat på den 66-årige mand, den analyserer og giver 1 stød, det gør at manden igen kommer til bevidsthed. Hjertestarteren var fremme ved den 66-årige mand efter ca. 8 min.

Da ambulacen ankommer til Boldklubben 1893 er den 66-årige mand ved bevidsthed og kan tale. Den 66-årige mand bliver kørt til Bispebjerg Hospital hvor han bliver indlagt.

Førstehjælperen der brugte hjertestarteren er blevet undervist på et af TrygFondens hjertestarter kurser, hvor SafetyGroup stod for undervisningen. TrygFonden bevilligede denne hjertestarter til Boldklubben 1893 i 2008.

 

 

Safety Group ApS | Kystparken 31, 1 th | DK-4400 Kalundborg | Telefon: (+45) 40 71 75 08
Udviklet af Valeo.dk